Pens for Kids indsamler kuglepenne - nye og brugte...
...og i alle mulige farver og faconer - med og uden reklamer på.
Men vi er også glade for blyanter, filtpenne og lignende. Bare ikke fedtfarver der smelter i Afrikas varme.
Vi får kuglepennene fra familie og venner, og folk der har set vores hjemmesider sender kuglepenne til os.
Her er en pakke vi fik fra Irland...
...denne her kom fra Holland...
...og denne her kom fra England.
En dag kom der en hel palle fra Becta i England.
Hvis vi får mange kuglepenne fra den samme donor, tager vi nogen billeder af dem sammen med noget med donorens navn på. Her var det en pose med donorens logo på...
...og andre gange laver i et skilt med donorens logo, navn og hjemmesideadresse.
Her er et skilt vi lavede for Becta der sendte pallen.
Pens for Kids pakker kuglepennene i passende portioner og sender dem til Afrika med posten.
Vi sender kuglepennene til vores kontaktpersoner i Kenya, Tanzania og Syd-Afrika.
Kontaktpersonerne som vi kalder "Ambassadører" uddeler kuglepennene til børn i området. Her er det Ambassadør Samuel som uddeler kuglepenne udenfor en lille skole.
Her kan du se nogen af børnene sidde i det eneste klasseværelse der er i skolen. De har kun bænke at sidde på - ingen borde så de kan sidde ordentligt og skrive.
Ambassadøren sørger for at der bliver taget nogen billeder af børnene med kuglepennene, og sender dem til Pens for Kids.
Her er det børn fra "Kiboko Folkeskole" i Kenya der viser deres nye kuglepenne frem og holder et skilt med navnet på dem der gav dem til Pens for Kids.
Pens for Kids lægger billederne ud på Internettet på vores hjemmesider så alle kan se dem.
De firmaer og lignende som giver mange kuglepenne får måske også en reklame på vores hjemmesider.
Vi lægger også billederne på Facebook, og skriver hvem der gav kuglepennene. Skal det være dig og din klasse næste gang ?